Veje og stier, der er gennemgående eller fører til natur eller fortidsminder, må ikke nedlægges, uden på forhånd at give meddelelse til kommunalbestyrelsen. Man kan nedlægge vejen, hvis kommunen ikke inden fire uger skriftligt har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af dens rekreative betydning. Kommunalbestyrelsen kan stille som vilkår, at der etableres en alternativ adgangsvej.
Er der adgang til andre ejendomme af vejen, gælder reglerne i lov om private fællesveje, hvorefter det kræver tilladelse fra vejmyndigheden for at omlægge eller nedlægge vejen.